Jeg har virkelig ofte hørt fra ledere at "medarbejderne forstår slet ikke noget" eller "de gider ik' tænke selv" eller "hvis bare de kunne være proaktive?!".
I dag handler mit nyhedsbrev ikke om software og digitalisering, men udelukkende om ledelse. Simpelthen fordi det - efter min mening - er noget af det absolut vigtigste i opbygningen af en succesfuld organisation.
Vi kender det jo nok allesammen som ledere.
Hvorfor rækker medarbejderen ikke lige selv ud til kunden, når nu det er så åbenlyst at man kunne afværge en konflikt ved et telefonopkald? Hvorfor slukker medarbejderen ikke lige selv lyset efter sig på kontoret? Hvorfor låser medarbejderen ikke lige døren når han/hun går?
Selv på fodboldholdet har vi problematikken. Hvorfor fa'en holder forsvarsspilleren ikke den aftale baglinje selvom kaptajnen har sagt det 10 gange?!
Oftest er det min erfaring at de fleste teams og organisationer har de her problemer. Dem der klarer det nogenlunde (eller super godt) er typisk dem der har ledere som forstår, at de er nødt til at se indad.
Problemet er nemlig sjældent det enkelte medlem af holdet, men snarere lederens tilgang til at sikre den "korrekte" adfærd.
Hvad gør man så?
Mit absolut bedste tip er, at åbne op for den række af tanker man selv har som leder.
Ikke ved bare at fortælle at "missionen i firmaet er glade kunder" eller ved at skælde forsvarsspilleren ud og sige at "Han for fanden skal holde baglinjen".
Det hjælper ikke.
Det der hjælper mest er, hvis folk selv når frem til den bedste startegi.
Mit yndlingsspørgsmål i den sammenhæng; "Hvis du havde mit job, hvad ville du så gøre?"
Oftest er der en række nogenlunde faste varianter af måder folk svarer på det spørgsmål. Bl.a.
- "Det er ikke mit job at være chef, så det skal du fortælle mig"
- "Jeg synes det er idiotisk at holde baglinjen når du har rykket linjen så langt frem på banen".
- "Jeg var ikke klar over, at det var mit ansvar at slukke lyset på kontoret når jeg gik"
- "Jeg troede ikke jeg måtte løse døren når jeg gik fra kontoret".
Hvad fortæller det os så?
Det fortæller os faktisk en del.
Både svar #1, #3 og #4 herover er lidt i samme kategori. Du har som leder ikke formået at sikre, at dit team faktisk tør handle uden din godkendelse.
Har du overhovedet nogensinde fortalt den her person, at vedkommende - i dit fravær - bare skal gøre som han eller hun synes er klogest? Har du nogensinde anerkendt eller rost den her medarbejder når han eller hun faktisk har foretaget en handling uden at spørge dig? Det kan være vedkommende en gang har smidt en bunke reklamer ud (og dermed handlet selvstændigt), men fik en kæmpe skideballe fordi du gerne ville have set de nyeste tilbud fra Lomax.
Det kan være medarbejderen engang slukkede lyset, hvorefter du skældte vedkommende ud fordi der faktisk var én medarbejder tilbage på kontoret?
Den slags bygger adfærd - og kultur.
Hvis du gerne vil have en organisation hvor folk handler proaktivt, skal du sørge for, at folk faktisk oplever en leder der anerkender proaktive handlingsmønstre.
Også handlinger du ikke nødvendigvis er enig i.
Med andre ord: Ros når folk handler selv! Også selvom de gjorde noget der faktisk ikke gav mening, for dig.
Hvis forsvarsspilleren har givet svar #2 herover skal du med andre ord ikke skælde vedkommende ud.
Det første du skal gøre er, at rose spilleren for faktisk at tænke selv. Det er jo skide godt arbejde.
Selvfølgelig skal forsvarsspilleren gøre sit bedste for at vinde kampen?!
Umiddelbart efter at du har anerkendt forsvarsspillerens tanker og handling skal du så tage en (muligvis ganske kort) snak om, hvilken plan I har for håndtering af forsvarslinjen.
For selvfølgelig duer det ikke med to modstriende strategier.
Du opnår 2 ting ved at gøre dette.
- Med din anerkendelse og ros for at spilleren tænker selv, har du vist at du faktisk sætter pris på kreativt input og dét at blive udfordret på strategien.
- Ved bagefter at diskutere med spilleren hvorfor det er mega nødvendigt at holde baglinjen (og i øvrigt kun at have én strategi omkring baglinjen), har du sørget for at (prøve) at justere adfærden.
Udfordrigen er, at hvis du slår ned på alle kreative handlinger som går mod din strategi (uden at forklare hvorfor) - så opnår du et team hvor ingen tør gøre noget som helst selv.
Det duer på ingen måde, hvis du skal have en effektiv organisation.
Desværre er der virkelig mange ledere som hurtigt kommer til at handle på den måde. Ofte er de ikke engang selv klar over det!
Omvendt skal du heller ikke have et team hvor alle bare gør som de har lyst. Hvis du som leder er fuldstændig anonym i håbet om at alle gør det rigtige selv, så fejler du også.
Det er nødvendigt at du både anerkender kreativt input og på samme tid sørger for at alle forstår hvorfor strategien (og missionen) er som den er.
Det var ordene for i dag.
Tak fordi du læste med så langt.